Michael Øhrstrøm

Michael Øhrstrøm
Viseforstander
michael@giv.dk
Tlf.: 87 25 77 23
Mobil: 40 23 29 41

 

”Se folk i øjnene og giv dem et ordentligt håndtryk, når du siger goddag.”

Michaels første morgensamling på et højskoleophold handler om at hilse – på mange forskellige måder. Lige fra vinket til den store krammer, man giver, når man siger på gensyn efter højskoleopholdet. Den måde vi hilser på, er det første møde, vi får med et andet menneske.
Michael er viceforstander med ansvaret for undervisning og undervisningsplanlægning. Han prøver at bevare det store overblik samtidig med, at han er inde i mange detaljer om skemaer, fag og valg af fag.

Baggrund
Michael er den rutinerede underviser, der pædagogisk hjælper alle dem, der har lidt svært ved klatringen, MTB-nedkørslen eller kajakroningen i bølgerne. Michael kan undervise i alle outdoorfagene – klatring, MTB, adventure og kajak – og hjælper til, hvor der er behov.

Michael er optaget af at højskoleeleverne flytter deres personlige grænser, og han er stærkt funderet i den personlige vejledning. Han har været allroundudøver inden for fodbold, håndbold, tennis, adventureidrætter  og på dansegulvet. Nu er det i svømmehallen og på MTB i skoven han dyrker sin idræt. Hans eneste medalje ved et danmarksmesterskab er en 3.plads i Orienteringsløb – i tremandsstaffet.

Michael CV

  • Læreruddannet
  • Uddannet Kano-, kajak-, MTB-  og klatreinstruktør.
  • Uddannet mentor og studievejleder
  • Ledelseskurser

Michael underviser i:

  • Outdoorfag
  • Livsanskuelse
  • Vejledning

Foruden det er Michael viceforstander med ansvar for undervisning og undervisningsplanlægning.

Bonusinfo
Michael bliver af nogle elevhold kaldt for SUPERMARIO – måske på grund af overskægget. Måske lyder det ikke godt – det må andre vurdere.