Jette Vestergaard

Jeg hedder Jette og har været på GIV siden januar 2008.
Det meste af min tid her på højskolen går med at lave mad til elever og kursister, men jeg underviser også i faget “God hverdagsmad til billige penge” – det er hyggeligt at have nogen af eleverne med i køkkenet og lære dem lidt bedre at kende.

Jeg bord på en gård med min mand Evald, som er deltidslandmand.
Vi har 4 børn, hvoraf de to stadig bor hjemme.
Derudover har vi en udvekslingsstudent fra Colombia – det er en ny og spændende udfordring.

I min fritid løber jeg, går i Loop og deltager i Bootcamp.
Derudover laver jeg en del frivilligt foreningsarbejde.
Der går også en del tid med kørsel af børn og udvekslingsstudent – sådan er det når man er bosat på landet.

Jeghar ikke en foretrukken livret – alt mad der smager godt  😛

 

Opskrift på Gulrodsbrud, 12 stk.

Ingredienser:
Ca. 1 kg. hvedemel
50 g. gær
5 ½ dl. lunkent vand
75 g. sukker
10 g. salt
75 g. blødt smør
2 æg
150 g. solsikkekerner
4 revne gulerødder

  • Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt hvedemel, salt og sukker og ælt det sammen.
  • Ælt derefter det bløde smør ind i dejen og ælt i ca. 6-8 minutter.
  • Lad dejen hæve på et melet bord med et klæde over i ca. en time.
  • Lav en fordybning i midten af dejen og slå æggene ud i fordybningen. Kom også solsikkekernerne og de revne gulerødder ned til æggene.
  • Fold dejen sammen til en stor bolle. Brug en kniv til at hakke dejen i småstykker med.
  • Sørg for hele tiden at samle æg, solsikkekerner og gulerødder op og ind i dejen – meningen er, at dejen skal være ujævn.
  • Når dejen er hakket i småstykker, deles den i 12 lige store brud, som forsigtigt lægges over på en plade med bagepapir.
  • Lad dem hæve i en time.
  • Bages i ca. 15 minutter midt i en 220 grader varm ovn (varmluft 200 grader).