Irene Brink Rasmussen

Jeg hedder Irene og er uddannet kok.
Jeg har været i køkkenet på GIV siden 2006.
Udover, at lave mad til elever og kursister, så underviser jeg også i faget “God hverdagsmad til billige penge”, hvilket jeg synes er meget sjovt og hyggeligt.

Min mand er også kok og vi har 3 børn sammen, som alle er flyttet lidt langt hjemmefra…
Marie bor på Bornholm, Louise i Ålborg og Emma i Lyngby.

Når man har børn der ikke bor hjemme, så er der tid til fritidsinteresserne.
Når det gælder sport, så løber jeg meget og går i fitness.
Jeg kan også godt lide at være kreativ og bruger en del tid på at strikke og sy patchwork.

Min livret er rødbedefrikadeller, men jeg er i det hele taget glad for grønne retter.

 

Opskrift på rødbedefrikadeller

Ingredienser:
500 g. rødbeder
250 g. knoldselleri
120 g. løg
20 g. semsamfrø
1 fed hvidløg
Ca. 4 æg
Ca. 1 dl. majsmel og hvedemel i alt
Salt, peber og lidt peberrod

  • Rødbeder og knoldselleri skrælles og rives fint. Løget pilles og skæres i små tern. Kommes i en skål og røres sammen.
  • Sesamfrø, æg, salt, peber, hvidløg og peberrod tilsættes, og det røres godt sammen. Farsen skal have frikadelle-konsistens.
  • “Farsen” smages til.
  • “Farsen” sættes på den varme pande i klatter, og steges til de er gyldne og gennemstegt.