Esben Dan Pedersen

Esben er 24 år gammel og lærerstuderende ved Institut for Skole og Læring Professionshøjskolen Metropol København.

Med en opvækst i efterskolemiljøet, hvor der var ”frihed under ansvar”, har idræt og bevægelse været en stor del af hans liv, og han har således stor kendskab til livet på frie skoler. Esben synes det er fantastisk at lege, udfordre kroppen og videreudvikle egne og andres kompetencer.

Esben har været gymnastikinstruktør på adskillige foreningshold, konkurrencehold og kurser gennem flere år. Ved siden af lærerstudiet og gymnastikken dyrker han Crossfit, adventure og skiløb i vintermånederne.  Som knægt har Esben boet et år i Norge og har altid dyrket skiløb.

Han har erfaring med skiundervisning af efterskoleelever og private gæster.  Derudover har han en speciel baggrund som underviser på højskolen, hvor han selv er tidligere elev.

Esben glæder sig til at møde jer og  bidrage til, at I får afprøvet skiløbets glæder og muligheder for grænseoverskridende, idrætsmæssige og menneskelige oplevelser.

I vil møde Esben i vinterhalvåret, når skilinjen drager afsted til skidestinationerne.

Bonusinfo
Esben har det svært, hvis nogen i parken er bedre end han er… især hvis det er en lille pige!!!