Pedel

Idrætshøjskolen Viborg søger en pedel med tiltrædelse 2. januar 2019

Der er tale om et selvstændigt arbejde, hvor du i samarbejde med skolens tre øvrige pedeller skal varetage de mange tekniske funktioner, som er forbundet med driften af stedet.

Idrætshøjskolen er kostskole med ca. 100 årselever, 45 medarbejdere og et hav af øvrige kursister og brugere af stedets mange faciliteter, som spænder over elevværelser til idrætshaller, svømmehal, fitnesscenter, MTB-baner m.m.

Arbejdsopgaver
Pedelfunktionens arbejdsopgaver, som du vil blive en del af, spænder vidt, men vil primært være vedligehold af og tilsyn med bygninger og udearealer, herunder:

  • Styring af varmeanlæg, ventilationsanlæg og energiforbrug.
  • Kontakt med håndværkere, myndigheder og eksterne brugere m.v.
  • Vedligeholdelse og pasning af indendørs- og udendørsområder.
  • Opstilling og klargøring af lokaler og haller ved arrangementer.
  • Telefonvagt ved alarmer.
  • Udførelse af reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
  • Ansvar for åbning og lukning af skolen – der er jævnligt arrangementer uden for normal åbningstid, herunder diverse elevarrangementer, hvor du skal indgå i vagtordning med de øvrige pedeller.
  • Kontakt til elever, personale, kursister og eksterne leverandører.

Dine kvalifikationer og personlige egenskaber
Som person forestiller vi os, at du i samarbejde med skolens øvrige pedeller kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Det er vigtigt, at du er yderst serviceminded og har gode samarbejdsevner samt lyst til at arbejde i et højskolemiljø, hvor der dagligt færdes mange unge mennesker, medarbejdere og diverse øvrige kursister og brugere af stedet.

Vi forventer, at du har en relevant håndværksmæssig baggrund, gerne som murer eller tømrer. Du skal desuden have nødvendig IT-indsigt på brugerniveau. Samtidig skal du være bosat tæt på skolen, eller på sigt på skolen, når en tjenestebolig bliver ledig.

Kørekort er en forudsætning.

Vi tilbyder
Et spændende og afvekslende arbejde, hvor du dagligt kommer til at have stor kontakt med de øvrige pedeller samt skolens ledelse og øvrige medarbejdergrupper. Vi har en uhøjtidelig og venlig omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Ansættelse og aflønning i henhold til kvalifikationer.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe til stedets chefpedel Hans Ole Rasmussen, tlf. 5164 5442.

Du kan også orientere dig på vores hjemmeside giv.dk.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 8. november 2018 og sendes ved at klikke på knappen herunder!

 

Jeg ønsker at søge stillingen