Vejledning

Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg, tilbyder dig vejledning til valg af uddannelse – såvel kortere som længere, og vi vejleder i forbindelse med jobsøgning.

I løbet af de første to uger af dit højskoleophold taler du med en underviser på skolen. Samtalen drejer sig om dine forventninger til højskoleopholdet og om dine fremtidsplaner.
En måned før opholdets afslutning vil der finde en ny samtale sted, som både ser tilbage og fremad.

I løbet af dit ophold vil skolens vejleder stå til rådighed for yderligere samtaler om uddannelse eller jobsøgning. Desuden samarbejder vi med ”Studievalg Midt- og Vestjylland” omkring orientering og valg af videregående uddannelser, samt med Viborg-egnens ”Ungdommens Udannelsesvejledning” om ungdomsuddannelser.

Samtaler

På skolen foretages 2 – 3 individuelle vejledningssamtaler i løbet af et længere ophold (4 eller 6 mdr.) – én i løbet af de første 2 uger og nr. 2 med ca. 1 måned tilbage. På et 6 måneders ophold er der også en samtale midtvejs. Desuden samtales på livsanskuelsesholdene om udd.- og erhvervsvalg efter højskolen.

Målet med skolens vejledning er, at eleverne får et øget kendskab til sig selv og sine fremtidsmuligheder, og at eleven lærer at håndtere nye situationer og udfordringer.

Den første samtale koncentrerer sig om forventninger til højskoleopholdet både i forhold til egen udvikling og udbytte og til skolens rolle. Her undersøges også, hvordan eleven ønsker at bruge højskoleopholdet i det videre livsforløb. Ved den anden samtale foretages en evaluering i forhold til forventningerne ved den første samtale, og der er stadig tid til at nå noget af det ugjorte. Desuden kan vejledning omkring fremtidigt udd.- og erhvervsvalg intensiveres, såfremt det er nødvendigt.

Skolens formelle vejleder kan træffes på skolen hver eneste dag med henblik på mere traditionel vejledning, mens alle medarbejdere er parate til at vejlede på det eksistentielle plan.

Skolen samarbejder med ”Studievalg Midt- og Vestjylland” om vejledningsarrangementer på højskolen, samt direkte med UU-Viborg-egnen om mere personlig vejledning af nogle af de yngste højskoleelever.

Timerne og lærerne er gode til at hjælpe med at udvikle os. Især de samtaler vi har haft, hvor vi snakker om, hvad man vil arbejde med og hvad man gerne vil have ud af højskoleopholdet – rigtig god refleksion!

Thomas Brun Hansen - tidligere elev