Svend Erik Kragelund

Pedel igennem 32 år på Idrætshøjskolen Viborg

Det siger ikke så lidt om Svend Erik Kragelund og Idrætshøjskolen som arbejdsplads.

Hvor kommer du fra og hvad lavede du inden Idrætshøjskolen Viborg?
Jeg er født i 1943 i Haarby, en lille by ved Skanderborg.
Jeg har alle dage været meget aktiv – som ung var jeg gymnast på højt plan, og blev udtaget til Eliteholdet i 1964, og var på holdet igennem 10 år.
Udover gymnastik har jeg også spillet divisions håndbold, fodbold og været cykelrytter.

Senere var jeg med til at stifte Haarby Boldklub og Forening, hvor jeg blev udvalgt som formand. Derudover var jeg også med til at arrangere Haarup Bal, som blev en kæmpe succes. Hver lørdag hyrede vi populære bands fra København – de formåede at trække helt op til 600 gæster til lille Haarby! Bagefter overnattede de berømte stjerner hos mig og mine medarrangører. Dengang var der ikke en bro, så de måtte vente til næste morgen, hvor en ny færge lagde til. Men det gjorde ikke noget – vi kom tæt ind på livet af vores overnattende gæster og det var mindst lige så spændende som at høre dem spille.
Når først jeg går ind i noget, så gør jeg det 100%.

Hvorfor blev det højskole?

Jeg var også en tur på højskole, og var det ikke fordi min kammerat, der havde valgt Gerlev Højskole, var jeg naturligvis kommet på Idrætshøjskolen i Viborg, fortæller Svend Erik med et smil på læben.

Jeg har kendt til højskolen hele mit liv gennem gymnastikken, og da jeg en dag så, i DGI’s blad, Ungdommen & Idræt, at Idrætshøjskolen Viborg søgte en pedel til skolen, var det oplagt at søge stillingen – og med min baggrund som landmand og uddannelse, samt efterfølgende 10 års erhvervserfaring som murer, blev det en realitet.

Hvordan har det været at arbejde her?
Jeg boede på højskolen i godt 26 år, jeg var alenefar og boede der sammen med mine to mindste børn, det var hårde tider og ikke plads til meget tant og fjas. Jeg har i alt 4 børn, de to ældste var flyttet hjemmefra. I dag har jeg også 5 børnebørn (Svend Erik sender et varmt smil).
Det er en livsstil at arbejde her – man ved aldrig helt hvad man står op til. Man kan godt have en ide om, hvad man skal lave, men det er som regel noget andet det ender ud med.
Så kan jeg godt lide den alsidige hverdag, og det er dejligt med alle de mange forskellige unge mennesker man møder her… og så flyver tiden bare af sted og man føler ikke at man bliver ældre.

Efter så mange år må du have sat dit håndaftryk en del steder?
Jeg har været med til at renovere skolen fra A-Z… det er både baderum, gymnastiksal, bygge administrationen, lærerværelset, renoveret svømmehallen, terrassen, mange forbedringer og en masse vedligehold. Jeg har også bygget den lille drikkevask der står nede ved rengøringen -det var mit eget lille murer-projekt. Den har slukket tørsten på mange munde gennem tiden.

Hvad skal der ske nu?
Jeg skal spille noget mere harmonika – det har jeg spillet i 15 år, og så vil jeg hygge med venner og familien.