Ole Elmose

Hvornår var du ansat på GIV?

Jeg blev ansat på højskolen i sommeren 1975, så mit første elevhold ankom 1. november, og jeg skulle varetage undervisningen med dansk-hold, filosofi, religion, samfundsfag og indgå på boldspil-linjen med volleyball.

Hvad husker du bedst fra din tid på GIV – evt. en episode og hvad har GIV betydet for dig?

Mit første møde med mit danskhold blev helt bogstaveligt talt skæbnesvangert for mit liv, men det kunne jeg jo ikke vide dengang!
Vi troede i 1975, at vi skulle have en folkeafstemning om atomkraft i DK. Kim fra Odense argumenterede overbevisende for at det skulle vi bruge dansktimerne til at kvalificere os til, så danskholdet arbejdede frem til jul med spørgsmålet. Godt hjulpet på vej af radioens 6 grundbøger, der havde en modstander og tilhænger af atomkraft til at skrive over for hinanden på hver side.

Arbejdet blev så stor succes, at holdet fik stillet en fællestime til rådighed for at fortælle de øvrige elever om atomkraft.
Ved holdets evaluering i marts 76 var et kritikpunkt, at man nu vidste meget om atomkraft, men ikke noget/meget om alternativerne.
Den tog jeg til mig og brugte april til at finde materiale om alternativerne. I tror det er løgn, men dengang fandtes der stort set ikke materialer om vedvarende energi. Der var et temahæfte om biogas fra OVE, en bog om Sol & Vind for selvbyggere fra Informations forlag og et par hæfter udgivet af TVIND.
Så fra sommerholdet 76 og fremefter tilbød jeg energiundervisning som valgfag med 2 ugentlige timer. I begyndelsen byggede vi selv vindmølle, biogasanlæg og solfanger nede i baghaven. Specielt biogasanlægget – med 60 Watt pære som varmekilde – blev en succes, idet vi kunne samle så meget gas sammen i ugens løb, at vi kunne koge vand til kaffen.
I takt med at solfangere, vindmøller og biogasanlæg blev et emne for industrien blev egne eksperimenter afløst af ekskursioner til anlægsejere og fabrikanter samt naturligvis til ’fjenden’: det kulfyrede Studstrupværk.
For mit eget vedkommende blev det kort fortalt til selvbygger solfangeranlæg på huset i Bruunshåb, hvor jeg også tog initiativ til det første vindmøllelaug i DK i 1979.
Både selbyggersolfangeren og vindmøllelauget har jeg skrevet udførligt om i bogen: ”Vedvarende energi i Danmark” OVEs forlag år 2000.
Desuden fik jeg udvirket en beslutning på GIV i 1987 om det første privatejede, naturgasfyrede kraftvarmeanlæg i DK, som fortsat er i drift. Det vakte enorm opmærksomhed i ind- og udland med masser af anlægsbesøg som resultat. Min erfaring fra dette anlæg bevirkede at jeg blev konsulent for de regionale naturgasselskaber, da jeg måtte forlade GIV i 1994.

Hvad laver du nu?

I 1986 blev jeg medlem af bestyrelsen for Organisationen for Vedvarende Energi, OVE og som repræsentant for OVE medlem af flere energistyrelsesudvalg. I den forbindelse kom jeg med til et møde i Odense 1997 om lossepladsgas, som jeg havde et meget perifert kendskab til. Her kunne jeg lytte mig til at de hidtidige aktører: Krüger og Hedeselskabet, var på vej ud af ’området’ på grund af for ringe indtjening og efter en del fejlslagne anlæg.
Det kunne jeg jo klimapolitisk ikke ’leve’ med, så som formand for Viborgegnens Energi- og Miljøkontor fik jeg en bevilling fra Energistyrelsen og Den grønne Jobpulje til at gennemføre dokumentation for et robust, prisbilligt og lavteknologisk lossepladsgaskoncept. Det foregik på en lille losseplads i Fårup nær Bjerringbro.
Som højskolelærer (højskolen igen!) havde jeg deltaget i vores sædvanlige 3 dages ekskursion, som normalt gik til København, men denne gang var til Samsø på grund af en elevs (fra Samsø) overbevisende argumentation på et fællesmøde for Samsø på bekostning af København. Her besøgte jeg med et elevhold en losseplads for bl.a. at undersøge hvor man gjorde af alt det plastikdug man dækker Samsø med om foråret. Under besøget nævner pladsmanden, at der er metangas i en losseplads og det demonstrerede han ved at tænde en fakkel på toppen af et vandrør som han havde banket ned i lossepladsen.
Det glemte jeg jo ikke, så flere år efter kopierede jeg metoden fra Samsø på vores demonstrations- og udviklingsanlæg i Fårup; dog lettere ’forfinet’ og opskaleret!!!
Det blev en så stor succes, at jeg besluttede at etablere et firma, Deponigas ApS, i 1999 til markedsføring af lossepladsgasanlæg. Jeg havde som ’græsrod’ brugt en hulens masse penge på mine aktiviteter, så nu ville jeg prøve om jeg også kan tjene penge på aktiviteterne.
Anpartskapitalen blev skaffet blandt ca. 25 medlemmer af energi- og miljøkontoret; bl.a. de tidligere kolleger Alfred Agergaard og Arne Rasmussen, der blev selskabets første bogholder og nu også en tidligere elev fra GIV, Nils Vilsbøl, der aktuelt er næstformand i selskabet.
Vi har i de mellemliggende år medvirket med anlæg på over halvdelen af de danske lossepladser, der har gasanlæg og vi ejer selv 8 af disse anlæg.
Vi er lavteknologiske, men dog ikke mere end at vi med en særdeles dygtig, ung automatiktekniker i bestyrelsen anvender en avanceret styring med fjernovervågning på vores egne anlæg og et par af de leverede anlæg. Det var en stor oplevelse for en ældre herre som undertegnede at sidde på en færge her i efteråret på vej til og fra Færøerne og fjernovervåge og styre vores anlæg fra Nordatlanten.
Som både arbejdsmand, der forestår al etablering af gasindvindingsanlæggene og direktør i selskabet har jeg nærmest fuldtidsjob.
Jeg laver normalt udkast til vores samarbejdsaftaler med kommuner og affaldsselskaber; min alder taget i betragtning er jeg de sidste par år begyndt at ændre aftaleperioden fra 10 til 7 år!
Interesserede henvises til vores hjemmeside: www.deponigas.com.
Som universitetsuddannet med idéhistorie som hovedfag og kristendomskundskab som bifag havde jeg ikke ventet, at jeg i min modne manddom skulle tosse rundt på diverse lossepladser – men sådan kan det gå når man kommer tæt på ’Højskolen’!