Lisbeth Riis-Søndergaard

Hvornår var du ansat på GIV?

Jeg var ansat som højskolelærer i perioden fra 1986 – 1995, sammen med min mand Laust Riis-Søndergaard.

Men før den tid har jeg haft mange andre funktioner og relationer til højskolen. Den har været i mit sind og hjerte helt fra jeg var lille barn.
Jeg startede med at være med mine forældre til udendørs teater forestillinger – jeg tror det var Det Kgl. Teater, der var på turné. Jeg husker en løve, der løb ud blandt publikum, lige op til mig, – og jeg blev ret bange.
I 1975 – 76 var jeg elev på højskolen, hvilket jeg nød i fulde drag. Her blev grunden lagt til min livslange kærlighed til De frie skoler, gymnastikken og foreningsarbejdet. Jeg husker lærerne, sangene, fortællingerne, foredragene, undervisningsøvelses timerne, gymnastikken, amatørteateret: ” Det tossede hus”, festerne, dansene, livet på Jomfrugangen, vennerne, måltiderne – hvor Arne meget præcist kastede ”luftpost” ud til hvor vi sad, udflugterne: bl.a. til Vesterhavet i blæsevejr og et besøg hos Folke Trier i Thy og mange, mange andre gode oplevelser.

Efter tiden som elev har jeg siddet i elevforeningens bestyrelse, siddet i skolens repræsentantskab for Morsø Ungdoms- og Gymnastikforening, været gymnast på eliteholdet i 7 år, hvor vi dels var i Argentina i 1978 og i Japan i 1980, og jeg har undervist på kursus 1,2 og 3, som de hed dengang. Alle disse relationer til GIV har haft meget stor betydning for mit liv og mit arbejde som lærer, og det har i den grad sat sig spor i mit liv.
Efter læreruddannelsen i 1986 blev jeg så højskolelærer på GIV.

Hvad laver du nu?

Jeg er friskolelærer på Odense Friskole – og bor sammen med Laust i Ollerup, hvor Laust er daglig leder for Den Frie Lærerskoles videreuddannelsesområde og lærer på skolen.

Hvad husker du bedst fra din tid på GIV – evt. en episode og hvad har GIV betydet for dig?

Det var en stor glæde og en spændende tid. At blive kollega med de lærere, som jeg selv havde haft , da jeg var elev på skolen. At undervise højskoleelever i gymnastik, undervisningsøvelse – som er det bedste og mest givende fag at undervise i – dansk, studiekredse, børnegymnastik og idrætsteori – samt alle de sammenhænge i hverdagen, som er selve højskolelivet: morgensang, sangene til måltider, aftensangen til aftenkaffen, foredrag, måltiderne, festerne og festforberedelserne med eleverne, snakken når vi mødtes på gangene, efter timerne og til de forskellige arrangementer, forberedelserne til gymnastikopvisningerne og Vinterstævnet, forældredage og studieture til London, – og i sandhed alle oplevelser, udfordringer, nærvær og samhørighed som leder af skolens elitehold.
At have haft så stor og langvarig tilknytning til GIV, har selvfølgelig betydet rigtig meget for mit liv. Det har bestemt været med til at forme mig, som den jeg er i dag, og også hjulpet mig til at finde mål og retning for min læreridentitet.
GIV er i mit hjerte og mit sind, og den har været med til at give mit liv fylde og mening.
Jeg vil slutte med et vers fra ”Hvor du sætter din fod”, skrevet af Jens Seier Andersen og Sigurd Barrett til skolens 50 års jubilæum i 2001:

”Hvor du sætter din fod,
drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står og slår rod,
bli’r der spor af din fod.”

Tak for sporene til alle jeg har mødt gennem tiden – på stierne og vejene på GIV.