Kostpolitik

Vi vil fremstille og servere en sund og varieret kost

  • Vi serverer én ret til de varme måltider og efterfølgende frugt
  • Vi serverer højest kage 2 gange om ugen
  • Vi bruger minimale mængder fedtstof ved stegning
  • Vi vælger ofte metodikker der ikke kræver fedtstof
  • Alt hakket kød indeholder max. 12 % fedt
  • Vi foretrækker at bruge raps- og olivenolie
  • Vi lever, i dagligdagen, op til de anbefalede kostråd
  • Madplanerne laves af alle medarbejdere i turnus for 1 uge ad gangen
  • Der bruges en rammeplan for at sikre variation i de varme madplaner
  • Vi serverer 6 måltider om dagen

Vi stiller krav til de råvarer vi bruger og det mad vi fremstiller

  • Vi vil fortrinsvis købe dansk kød
  • Vi kontrollerer vores råvarer med kritisk blik
  • Vi køber overvejende uforarbejdede grøntsager og frugter
  • Vi bager alt brød selv, med undtagelse af rundstykker og sandwichbrød
  • Vi fremstiller selv marmelader, mysli og lignende fra bunden
  • Vi vil lave mad der tiltaler både syns-, lugte- og smagssansen

Vi vil virke dannende omkring mad og måltider

  • Vi vil fastholde højtider og traditioner og synliggøre dem gennem maden
  • Eleverne hjælper til omkring servering, oprydning og opvask

Vi vil yde en god service

  • Vi vil have et højt informationsniveau omkring vores mad og præsenterer hver middag den varme menu
  • Vi efterlever så vidt muligt ønsker fra køkkenets brugere
  • Vi tager hensyn til diæter der skyldes allergi eller sygdom. (Vi forbeholder os dog retten til at kræve lægeerklæring hvis vi har mistanke om at kravet skyldes kræsenhed)
  • Vi respekterer vegetar og trosbetingede kostvaner
  • Vi ønsker at alle skal føle sig velkommen i køkken og spisesal