Skirejser

Eventyr og udfordringer

Et nyt lag uberørt blødt puddersne har hen over natten lagt sig som en stor dejlig dyne over hele skiområdet. Den venter kun på, at du kommer og tegner de første spor!

Det er noget af det du kan opleve, hvis du vælger faget ski og snowboard.
Herunder kan du se, hvilke rejser du kan komme på.

Rejs med Forårsholdet

Uge 4 – Canazei i Italien
En træningsuge med masser af skiløb. Sammen med en masse fede oplevelser i de italienske alper, er målet med denne uge, at du forbedrer dine egne færdigheder på ski. Vi skal træne store carvingsving, kortsving, portkørsel, offpiste, og meget mere.

Pris i 2018: kr. 6995 inkl. transport, mad, ophold, liftkort og undervisning + kr. 300 til fagdag i SkiArena

 

Uge 10 – Passo Tonale i Italien
Som ski/snowboardelev har du mulighed for at komme til Passo Tonale fire dage før de andre elever. Vi kan således nå at køre de første spor i forhåbentlig frisk nyfalden powder. Passo Tonale rummer masser af gode pister, parks og powdermuligheder. Selvfølgelig vil vi igen arbejde med dine egenfærdigheder, men har du mod på det, vil vi også forberede dig på, at du skal prøve at undervise dine højskolekammerater når de ankommer.

Pris: Oplyses senere

 

Uge 11 – Obligatorisk studietur til Passo Tonale i Italien
Nyd alt hvad du har lært! Denne uge er en fælles skitur for alle højskolens elever. Foruden masser af sjovt skiløb kan du i denne uge prøve at undervise dine højskolekammerater og øve dig i at være skiinstruktør. Ligeledes vil der også være rig lejlighed til at arbejde med en masse fede tricks i parken. Vi skal køre baglæns på ski, lave 180, 360, køre på rails og en masse andet godt show-off.

Pris: Inkluderet i det beløb du bliver opkrævet forud for opholdet til at dække studietur.

Se prisen her

Rejs med Efterårsholdet

Uge 46 – Sölden i Østrig
Det bliver en uge med masser af skiløb. Området har mange pister, der ligger på en gletcher, så vi er sikre på sne selv om vi kommer tidligt på skisæsonen. Du vil, hver dag, modtage undervisning så du forhåbentlig bliver en haj på ski. Vi bruger bl.a. video til at få øje på dine fejl, træner storslalom, offpiste m.m. Med på turen er også en række danske importører af ski og snowboards, så du kan kvit og frit prøve alle de nyeste ski og boards. Endvidere er der mulighed for at deltage i forskellige workshops og events… og generelt er det en uge med en masse interessante ting.

Pris i 2018: kr. 7495 inkl. transport, mad, ophold, liftkort, undervisning og afbenyttelse af alle de nyeste ski og snowbaord for kommende sæson.

 

På Efterårsholdet er det ikke muligt at vælge faget “Ski og snowboard”.