Performance & tumbling

Dans, Rytme, Spring og Yoga

Du vil opleve ekstremt dygtige og kreative undervisere. De har alle stor erfaring indenfor gymnastik og/eller dans, både som aktive og som undervisere. Flere af dem har en baggrund fra DGI’s verdenshold og/eller som landstrænere for DGF’s spring/rytmehold, og en af vores undervisere er uddannet professionel danser. De er selvfølgelig klar til at flytte grænser for de dygtige gymnaster og dansere, men underviserne har også en stor og alsidig erfaring i at hjælpe nybegyndere på vej til fede oplevelser i gymnastikkens og dansens verden.

Mange elever får ikke nok i de daglige træninger – og så kan man bare forsætte om aftenen. Her kan du få hjælp af kammeraterne til at få styr på de nye bevægelser eller får inspiration til nye. På højskolen har vi Gym College, hvor nogle af landets bedste gymnaster bor og træner, mens de følger en ungdomsuddannelse på en af skolerne i Viborg. College eleverne er også klar til at give gode råd fra sig.

 

Hvis du vil have mere kendskab til, hvordan man laver serier eller præsenterer dans og bevægelse for et publikum, så læs mere om valgfaget Koreografi og undervisning!

Generelt om Idrætshøjskolen Viborg
På siden Idrætshøjskole kan du læse meget mere om at gå på idrætshøjskole og hvordan du kan sætter dit personlig præg på dit ophold
læs mere her...


Kom og oplev Idrætshøjskolen

Vi elsker at vise vores højskole frem. Book en rundvisning, og oplev alle vores faciliteter og dejlige omgivelser helt tæt på.
Book en rundvisning