Håndbold

Håndboldtræning for alle
Som elev kan du forvente træning med fokus på udvikling af dine kvaliteter, teoretisk og praktisk undervisning, og indblik i at være træner på højeste niveau. Du vil også få 1-2 lektioner med Viborg HK College. Der vil være masser af håndbold på både Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg, og i Viborg HK. Med vores helt nye videosystem i en af hallerne, er det muligt at gå helt ned i den mindste detalje i forhold til individuel træning!

Er du elev i forårssemesteret bliver du præsenteret for strandhåndbold.

Udforskning af håndbolden på flere måder
Hvis muligt tager vi rundt i landet for at lære mere om håndbolden – det kan være til stævner for at prøve os selv af, og det kan være kampe, vi tager ud for at analysere. Samtidig forsøger vi også at komme af sted til udlandet for at opleve håndbolden og stemningen andre steder. Bl.a. har vi tidligere været i Hamburg for at se tysk herrehåndbold.

Jeg har virkelig følt at vores håndboldunderviser, vækkede min lyst til at lære mere!

Frederik Halling Sørensen - tidligere elev