Styrketræning

I faget styrketræning vil vi arbejde med et bredt udsnit af styrketræning og alsidig bevægelse.

Du vil med sikkerhed blive udfordret i en hård og alsidig træningsform, med fokus på dig og din krop.
Netop din krop vil være det helt centrale udgangspunkt, da forskellige kropstyper kan have en afgørende betydning for måden vi bevæger os på.

I styrketræning vil omdrejningspunkt være generelle compound øvelser, som eksempelvis squat, dødløft, bænkpres, – altså frie vægte, og et hav af andre forskellige øvelser.

Derudover vil du stifte bekendtskab med kettlebells, sandsække, sjippetov, medicinbolde, håndvægte, romaskiner osv.
I det hele taget er det kun fantasien der sætter grænser for træningen og du vil stifte bekendtskab med både “kirken”, fitnesscentret samt et udendørs outdoor træningsområde.

Du vil med sikkerhed få et bedre kendskab til styrketræning som træningsform, samt en idé om det enorme potentiale faget rummer.
Du vil herunder både få den teoretiske og praktiske erfaring med styrketræning, og ikke mindst baggrunden for at udvikle dine egne styrketræningsprogrammer fremover.

Daniel Hyldgaard
Rough'n tough / Svømning / Badminton / Livsstil
daniel@giv.dk
Kasper Ulriksen
Rough'n tough / Styrketræning / MTB
kasper@giv.dk

Jeg syntes det er fedt, at alle kan være med. Selvom vi er et hold på forskellige niveauer, er alle velkomne!

Louise Faurbye Knudsen - tidligere elev