Beachvolley

Beachvolley er indbegrebet af sol, sand og sommer! Vi skal være ude i sandet, hvor legen med bolden bliver den centrale del. Vi skal spille mange kampe, og vi skal blive rigtig gode til at vinde dem.

Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i det du kan i forvejen. Så hvis du er god, bliver du endnu bedre, og hvis du ikke har så meget erfaring, lærer vi dig, hvordan en god beachvolleykamp strikkes sammen.

Hav styr på situationen
Den tekniske side af spillet vil blive vægtet, så du altid er i stand til at kontrollere bolden, uanset hvor meget du bliver presset af modstanderne. En af forudsætningerne for at komme til at spille bolden er dog, at du har både springkraft og hurtighed, så de sider af beachvolley har vi naturligvis også med.

Træn også gerne på egen hånd
Hvis timerne ikke er tilstrækkelige, kan du altid tage vennerne med ud på et af vores beachanlæg i fritiden – de står til rådighed for dig det meste af døgnet.

Man kan kun vælge beachvolley om foråret.
Daniel Hyldgaard
Rough'n tough / Svømning / Badminton / Livsstil
daniel@giv.dk

Tak for 6 fantastiske måneder. Tak til ledelse, undervisere og personale. Det har været mit livs hidtil største oplevelse.

Jacob Brændstrup Andersen - tidligere elev