Overvejer du højskole?

Ved du hvad højskole er – eller vil du bare gerne vide lidt mere?
… og måske du overvejer at tage på højskole?
Som noget nyt kommer vi ud til jer! Vi vil gerne sprede “The Good Vibes” så ALLE ved hvad højskolen kan tilbyde, og hvor overstyret fedt det er!

Tirsdag den 2. april kl. 19.30 – 21.30 – kom når du kan!

Man kan selvfølgelig altid komme forbi til en personlig rundvisning på højskolen, men her kan du bare droppe ind, få en øl og en snak, så kan du se om du har mod på mere : )

Højskole skal opleves – det er den ultimative oplevelse, som puster til ilden i enhver sjæl! Vi er en stor familie og noget som ALLE burde have mulighed for at opleve! Personlig udvikling og afklaring, masser af fede sociale oplevelser, rejser, idræt og sport – ikke mindst masser af nye venner for livet!

Det er vores egne ord, men vi er også tidligere elever fra Viborg Idrætshøjskole og vi ved derfor, hvad vi taler om :- )
Vi disker op med en fadøl, hvis du har lyst til at høre nærmere om de mange og fede muligheder der er på vores højskole.

Så kom til info aften på Café Vestergade i Århus, hvor vi præsenterer vores højskole, synger et par sange fra højskolesangbogen og så står vi ellers til rådighed for spørgsmål og snak om idrætshøjskolen.

En mega hyggelig og uforpligtende aften i ren højskoleånd.

Vi håber at se mange nysgerrige unge!

Følg begivenheden på facebook