Livsstilsændring – 26 uger
Tilbage til oversigtEn livsstilsændring kan for de fleste, betyde mange nye sunde vaner!
Højskolen starter onsdag den 3. januar og fortsætter indtil tirsdag den 3. juli 2018
På vores nye linje Livsstilsændring, er der plads til alle – uanset hvordan dit niveau er i dag!
Vi vil fokusere på at erstatte de dårlige vaner, fysisk og mentalt, med nye sunde vaner.
Usunde vaner kan skade, ikke alene kroppens fysik, ve og vel, men også det mentale – det kan være svært at opretholde et sundt selvværd, hvis man ikke er tilfreds med sig selv.
Det store sociale fælleskab på højskolen er, i sig selv, en stor motivationsfaktor og ikke mindst støtte i hinanden, både under og efter jeres ophold på idrætshøjskolen Viborg.