Elevportræt Michelle Gosvig

Mød Michelle og hør om hendes ophold på GIV

Michelle Gosvig er 24 år gammel og gik på GIV i efteråret 2015. Før GIV arbejdede hun som leder i Netto, men hun ville gerne videre med sit liv og drømmen om at komme ind i politiet. Hun valgte derfor at melde sig på GIV’s politiaspirantlinje, så hun kunne blive endnu mere udrustet til at søge ind i politiet. Det var en meget spontan opstart, da hun først tilmeldte sig tre dage efter at have set en reklame for GIV på facebook.

Michelles ophold

Michelle havde en fantastisk opstart på hendes ophold, hvor hun fik en roomie, som hun bare klikkede med lige fra starten af. Der var mange forskellige mennekser og personligheder på skolen, og disse blev hurtigt forenet til et stort fællesskab. For Michelle var højskolelivet på GIV et luksusliv, hvor hun kunne træne hver dag, lige når hun ville. Hun trænede både i timerne og i fritiden, hvor hun enten trænede styrketræning i fitness eller var til crossfit nede i byen. Derudover var det altid gode mad på skolen også et plus for hende. Men selvom at livet med alle menneskerne var fantastisk, så havde Michelle også mulighed for at trække sig tilbage på sit værelse og have lidt alene tid med hendes roomie. Slutningen på opholdet kom også tættere og tættere på og efter 4 måneder, som hun havde nydt fuldt ud, så var det tid til at prøve noget nyt igen. Hun fortryder aldrig et sekund hendes valg om at tage på GIV, og afskeden blev derfor også hård.

Jeg ville ønske at alle kunne få den oplevelse jeg har fået af at gå på GIV. Beliggenheden er perfekt og lærerne er nogen af de bedste man kunne ønske sig. At være på højskole er noget helt unikt, som ikke kan forklares, men skal opleves. Så grib chancen og tag af sted og få en oplevelse for livet!

Michelle Gosvig - Efteråret 2015

Venner for livet

I dag snakker hun stadig med de personer, som hun var tættest med på opholdet, og hun håber at holde kontakten med dem hele livet. De har været med til at gøre 4 måneders ophold på GIV til en unik og speciel oplevelse.

Personlig udvikling og uddannelse

Opholdet på GIV har gjort hende bevidst om hende selv, og det hun kan og står for, hvilket har givet hende selvtillid og mere mod på livet fremover.
Michelle søgte ind til politiet efter opholdet, hvor hun var godt klædt på til politioptagelsesprøven. Hun fik desværre afslag, på trods gode kompetencer og god erfaring og en fysisk robusthed, da hun er 2 cm under højdekravet. Hendes drøm om politiet lever dog videre, da hun håber på, at højdekravet bliver sat ned eller afskaffet en dag. Hun har altid været glad for at arbejde med mennesker, hvilket højskolen også bekræftede hende i. Derfor går hun nu en anden vej uddannelsesmæssigt, som også vil kunne gavne hende på længere sigt. Men selvom hun ikke kom ind til politiet, så har GIV givet hende så meget med videre, som hun kan bruge videre i hendes liv.

Michelle vil efter et fantastisk ophold gerne anbefale et ophold på GIV til andre!