Elevportræt Mia Derdau

Idrætshøjskolen Viborg er fundamentet for min livsstil

Mia Derdau er 26 år gammel og kommer fra Give. Hun var elev på Idrætshøjskolen Viborg i foråret 2013.

Vi var så heldige, at Mia slog vejen forbi GIV, til et personligt interview, da hun havde et kort ophold i Danmark.

Mia er en super cool pige. Hun er til stor inspiration og utrolig spændende at tale med. Jeg håber, at vi kan overtale hende til at komme og holde et foredrag en dag! Men i første omgang må I ”nøjes” med at læse hendes historie her…

Hvad lavede du inden, du startede på Idrætshøjskolen Viborg?
Jeg færdiggjorde gymnasiet og arbejdede et halvt år, så jeg kunne få råd til mit højskoleophold.

Hvorfor valgte du at tage på højskole?
Højskole har været højt oppe på min liste over ting, jeg gerne ville, siden jeg afsluttede mine to år på efterskole.

Hvorfor faldt dit valg af højskole på Idrætshøjskolen Viborg?
Først og fremmest havde jeg hørt om Idrætshøjskolen Viborg fra venner. Som tidligere gymnast, boldspiller og med stor interesse for adventure-sport og friluftsliv, lød Idrætshøjskolen Viborg som det rene Disneyland.

Hvad ville du gerne opnå, under dit ophold på Idrætshøjskolen Viborg?
Efter to år med hofteoperationer og minimal aktivitet var målet med Idrætshøjskolen Viborg at komme tilbage på toppen. Jeg ville bevise at ”Er der vilje, er der vej”… og selvfølgelig gøre det i godt selskab med andre, som også elsker at være aktive.

Hvad synes du om de fag du valgte?
Jeg hoppede lidt frem og tilbage mellem fagene. Jeg fik næsten prøvet alt før jeg havnede i en kajak, som blev min primære aktivitet. Fagene på Idrætshøjskolen Viborg var gode og af høj kvalitet – desværre var jeg ikke fysisk i stand til at kunne deltage i størstedelen. Én ting, jeg særligt husker, er underviserenes vilje til virkelig at finde på alternativer.

Hvad synes du om at gå på Idrætshøjskolen Viborg?
Idrætshøjskolen Viborg er et fantastisk sted. Det var en hverdag fyldt med humor, udfordringer og kammeratskab. Vi spiste lækker mad, og blev måske lidt for ofte forkælede af køkkenet. Faciliteterne er geniale. Indendørs fos i svømmehallen og et super sejt udendørs klatrebjerg var bare nogle af de ting, som var lige ved hånden… og selvfølgelig gjorde underviserne et top-job!

Levede Idrætshøjskolen Viborg op til dine forventninger?
Idrætshøjskolen Viborg levede i den grad op til mine forventninger. Jeg nåede aldrig mit fysiske mål, til gengæld fandt jeg kajakken, som i dag er det, jeg lever og brænder for.

Hvordan kan du bruge det, du har oplevet på Idrætshøjskolen Viborg, i dit videre forløb og senere i livet?
Idrætshøjskolen Viborg er fundamentet for min livsstil. Siden jeg forlod skolen har jeg rejst, arbejdet som raftingguide og padlet foskajak i mere end 10 lande, bl.a. Chile, Nepal, Norge og Costa Rica. Det lyder måske mere som om, at jeg har misforstået princippet med sabbatår, men det er et meget bevidst valg. Det er et ønske om at leve et liv med kajak, frihed, livskvalitet og eventyr.

Kan du anbefale bestemte fag til andre? Hvis ja, hvilke og hvorfor?
Det kommer nok ikke som en overraskelse at kajak og særligt faget surf-og foskajak var mit yndlingsfag. Kajakken er et redskab, som kan en hel masse. Den fås i forskellige farver og former, og med forskellige formål.
For mig betyder kajak-padling ro og natur, adrenalin, kammeratskab, glæde, succesoplevelser, action, udfordringer og meget mere.
På Idrætshøjskolen Viborg fik jeg den undervisning og de færdigheder, jeg havde brug for, til at udleve en drøm, som jeg slet ikke vidste, jeg havde. Arbejdet er blevet til en leg og verden har mødt mig med åbne arme.
Det krævede selvfølgelig hårdt arbejde, motivation, villighed og rigtig mange timer på vandet.

Har du noget særligt du gerne vil fremhæve omkring dit ophold på Idrætshøjskolen Viborg?
Mit ophold på Idrætshøjskolen Viborg var et vendepunkt i mit liv. Efter højskolen var det planen, som mange andres, at flytte til København, starte studie og gøre det der forventes. Opholdet åbnede mine øjne for, at der er alternativer til, hvordan livet kan leves… Mest af alt, at man skal gøre dét, der gør én glad!

Fortæl os lidt om din utraditionelle livsstil!
Jeg har ikke valgt den nemmeste vej, og det var sindssygt hårdt de første par år, og med et stort savn til både familie og venner, som jeg måske ser to gange om året nu. Men til gengæld har jeg nu et netværk, der strækker sig ud over hele verden, og det er jo fedt!

Planen var højskole og så ellers studere videre bagefter, men sådan blev det ikke. Jeg måtte forfølge min drøm om at rejse og padle i kajak. Så nu handler mit liv om at rejse derhen, hvor sneen smelter og elvene tør op, så jeg kan forfølge min store passion  for kajak – jeg kan simpelthen ikke lade være!

Hvordan klarer du dig?
For det første er jeg er god til at leve billigt, og så arbejder jeg som raftingguide i sommerferien og fotograf. Ellers blaffer jeg rundt, sover under den åbne himmel, hos venner og mit netværk. Sidste sæson i Chile havde jeg i alt kun to overnatninger på et hostel – det er en livsstil og det styrker selvtilliden at kunne klare sig selv på den måde. Så sælger jeg mine knyttede armbånd bl.a. på de steder hvor, jeg er guide.

Hvad savner du ud over din familie og venner?
Det er et meget mandsdomineret miljø og ofte er jeg den eneste pige, så jeg kan godt savne piger i mit selskab… piger at snakke med osv. Men mange af de steder, hvor jeg arbejder om sommeren, er der også piger – de arbejder i restauranten og så videre, så der får jeg snakket og hygget med dem.

Hvad spørger folk dig typisk om?
Mange spørger, om det ikke en farlig sport? Jo – det er det, og man skal vide hvad man gør.

Man opdeler ruterne i kategorier, fra 1 til 6, og ligger man på en 5+ overlever man kun lige akkurat og er det en kategori 6, så kan du ikke overleve! – Jeg foretrækker en kategori 4-5.
Det højeste vandfald jeg har erobret til dato, er 15 meter – det krævede også lidt tilløb.
Vi arbejder altid i teams, og vi passer på hinanden og støtter hinanden, men der er aldrig pres på en – man gør det kun for sin egen skyld. Jeg så de første 16 vellykkede forsøg over to dage, og derefter tog jeg mig mod til det. Jeg tænkte bare ”bare jeg ikke brækker ryggen”, men det gik jo fint : )

Er du aldrig kommet til skade?
Jo, faktisk har jeg lige været sygemeldt i 3 uger, på grund af, at jeg ramte en sten under vandet med min ene skulder, men det er også den eneste gang, og nu er jeg ved at være klar igen.

Hvad er planen så nu?
Jeg giver den max gas med kajakken de næste 3-4 år. Derefter tror jeg, at jeg vil slå lejr for good – men nu må vi se…

Kan du anbefale Idrætshøjskolen Viborg til andre?
Jeg anbefaler Idrætshøjskolen Viborg til enhver, som har lyst til en oplevelse for livet!