Zumba
Let´s Zumba
ZUMBA® er en superpopulær form for danceaerobic, inspireret af forskellige latinamerikanske dansestilarter. Der kan være elementer fra fx. Salsa og Samba, men også bevægelser fra fx. orientalsk dans og hiphop. I ZUMBA® får du sved på panden på en ny, sjov og udfordrende måde!
Som ved andre former for dans mærker man glæden, friheden og rytmerne i kroppen. Den glade og rytmiske musik er en central del af konceptet.
ZUMBA® er primært konditions- og koordinationstræning. Samtidig vil hoftebevægelserne og rotationerne løsne op i dine muskler og hjælpe dig på vej mod større smidighed.
Langt de fleste vil kunne være med. Det handler mere om, at lade sig inspirere og slå sig løs, end at kunne dansetrinene korrekt. Der kræves ingen særlige danse-forudsætninger for at kunne dyrke ZUMBA®.
Zumba på fitnesslinjen
Gymnastik og Idrætshøjskolens gymnastik- og danceunderviser Stinne Lillelund er certificeret ZUMBA®-instruktør og underviser foruden på GIV også i fitnesscentret Fitness Viborg, som er lokaliseret lige ved højskolen.
Instruktørkursus
Da ZUMBA®-instruktøruddannelsen udelukkende udbydes af selve ZUMBA®brandet er dette ikke inkluderet i den instruktøruddannelse du kan tage ved at gå på fitnesslinjen på Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg. Der skal du i stedet holde øje med ZUMBA®s hjemmeside og booke dig til instruktørkurser, som indimellem er mulige at sted i Danmark.




























































































































