Tag et sabbatår med mening! Vi vil noget med dig.
Trænger du til en fed oplevelse for livet, et pusterum før studiestart eller et halvt år, hvor du bare gi´r den gas med idræt og nye venner?

Storytelling

Find den gode historie – fortæl den!

Fortælling er et nøgleord i dag – alt har sin fortælling/sit brand: firmaer der spænder lige fra små, lokale bryghuse til B&O, klubber som VHK og Brøndby, mennesker som dig og mig.

I Storytelling går vi amok med gode historier – vi finder dem i vores egne liv fra oplevelser, familie, skolegang og rejser, vi finder dem i film og TV fra Gladiator til Friends, vi finder dem i litteratur og tegneserier, i crazy komik fra Monty Python til Jan Gintberg og sidst, men ikke mindst, vi improviserer og finder selv på dem.

Vi arbejder med kunsten at finde og fortælle de gode historier – og kommer omkring teknik, opbygning, stemmeføring og kropssprog – under mottoet: Man kan altid lyve en god historie dybere og mere sand.