-
Udtagelse for Viborg Gym . . . 16. Jun 2012 @ 13:00
-
Jubilarmøde 2012 1. Sep 2012 @ 10:00
Priser & info
Priser for lange højskolekurser (2012)
Prisen er 1495 kr. pr. uge for elever som er fyldt 17½ år ved kursets start.
Beløbet dækker al undervisning, kost, logi, adgang til nogle af Danmarks bedste idrætsfaciliteter, samt nogle af arrangementerne på skolen.
Den nævnte ugepris er et gennemsnit for hele opholdet, da prisen de første 12 uger er kr. 1.672,- hvorefter den falder. Årsagen er, at undervisningsministeriets tilskudssystem først udløser fuldt tilskud efter at du har gennemført mindst 12 uger af dit ophold.
Derudover er der udgift til
- studietur (ca. 4700 kr. – dækker transport, indkvartering, kost og aktiviteter. Beløbet afhænger af hvortil rejsen går. Aconto: ubrugt beløb tilbagebetales)
- materialer (2500 kr. – dækker startpakke, bøger, ekskussioner, ting til værkstedsfag etc. Aconto: ubrugt beløb tilbagebetales)
- Ekskursion (1.300,- til dækning af diverse ekskursioner. Beløbet returneres ikke.)
Tilvalg
- Ønsker du at leje sengetøj koster det 25 kr/uge.
- Ønsker du enkeltværelse koster det 200 kr/uge.
Støtte og godtgørelse
- Der er mulighed for at søge støtte, hvis du ikke har en ungdomsuddannelse (stx, hh, hf, htx, erhvervsuddannelsen (lærling) eller lignende), ikke er fyldt 25 år og gennemfører mindst 12 uger. Medbring dokumentation for afsluttet skolegang/uddannelse.
- Nogle kommuner yder kommunestøtte til højskoleophold. Du kan undersøge på din lokale borgerservice om din kommune yder støtte.
- Har du bopæl i et nordisk land, kan du søge om støtte i forhold til det enkelte lands regler.
Aldersgrænse
Der er en nedre aldersgrænse for højskoleelever på 17 ½ år og den bliver talt fra den 1. dag på kurset. Opad er det ikke nogen grænse.
Vi har en gennemsnitsalder på mellem 21 og 22 år lidt afhængigt af om det er det almindelige højskolekursus eller forberedelseskurset til politiskolen. Det vil derfor betyde, at vi både ser højskoleelever i den helt unge ende omkring de 18-19 år, men det er ikke usædvanligt at vi har elever på 26, 27 år og indimellem også over 30 år. DeVi synes det giver en fantastisk synergi, at alle elever ikke nødvendigvis er på samme stadie af deres liv.
Kursustermin
Under menupunktet ‘Det sker’ kan du se hvornår de enkelte kurser startet og slutter.
Forsikring
Sygesikring: Danske elever skal medbringe det gule sygesikringsbevis. Elever fra øvrige nordiske lande har ret til gratis akut sygebehandling i Danmark – medbring gyldig legitimation.
Højskolen har en fælles rejseforsikring for elever på højskolen. Rejseforsikringen dækker sygdoms-/skadesbehandling og evt. hjemtransport udover det, som sygesikringskortet dækker.
Forsikringsdækning: Inden opholdet bør du undersøge dine forsikringsforhold. Vi anbefaler, at du tegner en:
- Heltidsulykkesforsikring, der dækker personskader på dig selv.Vær opmærksom på at din forsikring dækker de aktiviteter du vælger på højskolen.
- Privat- og familieforsikring omfattende brand-, tyveri- og vandskadeforsikring, samt ansvarsforsikring, der dækker skader på andre personer og ting.




























































































































