Tag et sabbatår med mening! Vi vil noget med dig.
Trænger du til en fed oplevelse for livet, et pusterum før studiestart eller et halvt år, hvor du bare gi´r den gas med idræt og nye venner?

Mountainbike

mtb_elever_2010_2

Adrenalin-kick!

MTB er en god blanding af høj puls, stejle udmarvende bakker, tekniske nedkørsler, adrenalin og store smil! Du bliver udfordret af det kuperede terræn omkring skolen, de andre fra holdet og dine egne grænser.

Vi starter ud med en introduktion til cyklens opbygning og udvikler de grundlæggende køreteknikker frem mod et færdighedsniveau der gør dig i stand til at håndtere de fleste af skovens udfordringer.
Udover den fysiske og tekniske træning, giver undervisningen et indblik i træningslære, ernæring og mange andre relevante teoretiske emner.

Du kan medbringe din egen MTB og hjelm eller leje højskolens MTB og hjelme.

Mountainbike er et tilbud du kan vælge på forårssemestret.