-
Idrætshøjskolernes dag april 29, 2011
Kystlivredning
Kan vælges på efterårsskolen

Svømning/kystlivredning på GIV er for dig, der kunne tænke dig ”Verdens bedste sommerjob” eller for dig der bare kunne tænke dig at komme i kanon god form ved at træne i vand.
Du kommer til at træne og svede i vandet på traditionelle og utraditionelle måder. Vi arbejder målrettet mod Dansk Svømmeunions kystlivredderoptagelsesprøve (se: www.bliv-livredder.nu)
Optagelsesprøverne ligger i januar og februar. Med endt kursus på GIV i december er du klar til prøverne.
På vejen til målet træner vi konditionen og de fire stilarter og generel bevægelse i vand. Svømning/kystlivredning er fysisk træning med gashåndtaget i bund og teknikken i højsædet.

Du vil lære at bjærge...
Indholdet på linjen er blandt andet:
- Konkurrencelivredning med mulighed for at deltage i stævner
- Optagelsesprøve til Kystlivredder-uddannelsen
- Svømning i svømmehal, sø og hav
- Forhindringsbaner
- Undervandsrugby og -hockey
- Vandpolo
- Aquathlon
- Lege og vandaktiviteter
- De fire stilarter – ryg, bryst, crawl og butterfly
Kurset giver med garanti udfordringer for både den erfarne og nybegynderen - og det er også for dig, der ikke i forvejen er en vandhund!

... og give førstehjælp.




























































































































