-
Udtagelse for Viborg Gym . . . 16. Jun 2012 @ 13:00
-
Jubilarmøde 2012 1. Sep 2012 @ 10:00
Januar-Juni 2014
Konceptet i foråret: fordybelse og mange timer i din idræt!
Forårets højskolekursus byder på stor fordybelse. Du kommer dog fortsat til dyrke flere forskellige idrætter i vores optimale faciliteter – og så kan du altid fortsætte træningen efter undervisningstiden.
Kurset starter søndag d. 5. januar og fortsætter indtil lørdag d. 28. juni 2014.
Kurset er inddelt i tre semestre. I hvert semester vælger du to idrætter og et fordybelsesfag, som er en udvidelse af et af dine to valgte idrætter. Du får op til 12 timer/uge i dit hovedfag og 6 timer/uge i dit andet idrætsvalg. Du kan undervejs vælge nye idrætter eller fortsætte med nogle af dem du allerede har. Det giver dig mulighed for at vælge mellem alsidighed eller fordybelse. Læs mere om dine valgmuligheder under punktet Idrætter i hovedmenuen.
Rejser
I uge 11 flytter vi højskolen til Hafjell i Norge. Her findes et af Norges største skisportssteder, med fantastiske muligheder når det handler om alpint skiløb, snowboard, telemark, langrend og ture med fjeldski. Der findes 300 km præparerede langrendsløjper, kæmpe funpark med hop, rails, halfpipe og et veludbygget liftsystem med bl.a. en ny stor gondol. Området er således helt ideelt både for begynderen og for den rutinerede skiløber.
Er du til flere rejser kan du vælge skilinjen som, foruden rejsen til Norge, rejser til Østrig i slutningen af januar.
I juni måned er der studieture med hver enkelt idrætslinje. Distinationerne aftales mellem elever og lærere, men de seneste år har rytme og dans været i London eller på La Santa Sport sammen med håndboldlinjen, springerne på Island, dykkerne i Ægypten, klatrene på Sardinien, kajakroerne har sejlet fos i Norge, mountainbikerne har fundet bjergetaper i Harzen. Målet er at afprøve nye færdigheder i optimale rammer uden for skolen.
Faciliteter
Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg er kendt for at have nogle af landets dygtigste instruktører og bedste faciliteter – både når det gælder indendørs og udendørs idræt.
Vi har blandt andet egen svømmehal med eget dykkercenter. Med et tryk på en knap kan vi sætte gang i Danmarks eneste indendørs fos. Lige udenfor vores idrætshal har vi bygget Nordeuropas største kunstige klatrebjerg. Klatrer du til tops, har du udsigt over Søndersø og Viborg by. I springsalen finder du alt i moderne springredskaber. Du kan dyrke fitness i både vores flotte lyse fitnesscenter eller kaster dig over træningen i et nyindrettet Rough ´n´ Tough-lokale (hvis vi da ikke træner udenfor…)
Tilmelding eller rundvisning
Er du allerede nu parat til at tilmelde dig kurset klikker du bare på “Tilmeld dig” nedenfor.
Hvis du gerne vil se højskolen og alle de fede faciliteter, samt fornemme stemningen er du velkommen til at komme på rundvisning. Ring 86 67 20 11 eller klik herunder.




























































































































