To GIV-ere udtaget til Verdensholdet
Posted marts 1, 2012 by Anders Buhl with 0 Comments
Udtagelesen til DGIs Verdenshold 2012-13 er afsluttet og blandt 12 tidligere eller nuværende GIV-ere er to udtaget: Mette Nagel Nielsen, 26 år og Jesper Nedergaard, 21 år. Mette var højskoleelev og Jesper har gået tre år på GymCollege. Vi ønsker dem en rigtig god tur.

14 piger og 14 drenge er efter et benhårdt og nervepirrende udskillelsesforløb blevet udtaget til DGI’s niende Verdenshold. I 2012-2013 skal gymnasterne bevæge verden og inspirere til en sund og aktiv livsstil med hundredvis af opvisninger og workshops for børn og unge.
De udvalgte gymnaster starter deres turne i september 2012. Rejsen indledes med 10 take-off shows i Danmark før turen går til Sverige, Tyskland, Azerbaijan, Tyrkiet, Uganda, Kenya, Syd Afrika, Thailand, Vietnam, Taiwan, USA, Mexico, Colombia og Brasilien inden jordomrejsen slutter i Danmark i juli 2013. Undervejs er der en lang række opvisninger og workshops, og turen stiller store krav til gymnasternes menneskelige kvaliteter og fysiske udholdenhed. For at kunne blive helt klar starter træningssamlingerne allerede i marts måned og intensiveres hen imod turneen. I alt 8 træningssamlinger venter de udtagne gymnaster, før de er klar til at tage hele verden med storm. Hele holdet kan ses på verdenshold.dgi.dk (Kilde: dgi.dk)
































































































































