-
Udtagelse for Viborg Gym . . . 16. Jun 2012 @ 13:00
-
Jubilarmøde 2012 1. Sep 2012 @ 10:00
Børnehaven Løvspring
Idræts- og naturbørnehaven
Idræts- og naturbørnehaven Løvspring åbnede den 1. maj 2006 på Gymnastik og Idrætshøjskolen.
Højskolens beliggenhed i naturskønne omgivelser ved skov og sø og tæt på byen gør sammen med skolens mange gode idrætsfaciliteter stedet ideelt for vores børnehave, der sætter fokus på krop, leg, bevægelse, udeliv og sund kost. Vi ser muligheden for at udvikle en ganske særlig institution, der kan give børnene:
- Gode bevægelseserfaringer og –vaner
- En alsidig motorisk udvikling, der giver robusthed, styrke og selvtillid
- Glæde og erfaringer ved mange forskellige miljøer (skov, vand, græs, sand motoriksal, boldhaller osv.)
- En kreativ og sproglig udvikling i de forskellige rum
- Glæde ved sund og varieret kost
- Stimulation af fantasi og kreativitet
- Almene og sociale færdigheder
Plads til 70 børn
Børnehaven er udviklet i overensstemmelse med højskolens værdigrundlag. Konceptet for en idræts- og naturbørnehave giver mulighed for at videregive og videreudvikle den erfaring, som højskolen gennem årene har opnået inden for uddannelse af idrætsledere og friluftsvejledere og inden for praktisk børneidræt. Skolen råder endvidere over et køkken med stor erfaring i fremstilling af sund kost.
Vi er en privat institution der er normeret til 70 børn mellem 2-6 år, dog således at der vil være begrænsede pladser til de 2-årige. Vi er inddelt i 5 aldersopdelte basisgrupper, hver gruppe deler sig i mindre grupper efter behov. Vi får maden leveret fra højskolens køkken, en del af tilberedningen sker her i børnehaven, hvor børnene har mulighed for at deltage aktivt.
Læs mere på Børnehaven Løvsprings egen hjemmeside.





























































































































