Tag et sabbatår med mening! Vi vil noget med dig.
Trænger du til en fed oplevelse for livet, et pusterum før studiestart eller et halvt år, hvor du bare gi´r den gas med idræt og nye venner?

Adventure/Cross

Udfordrende idræt og nye måder at træne på

Er du vild med at mærke adrenalinen pumpe, blodsmagen i munden og sveden, der drypper fra ansigtet?  - og har du mod på at flytte dine grænser i fællesskab med andre?

Adventure/Idrætscross på Gymnastik og Idrætshøjskolen giver dig kamp til stregen! – og vi garanterer, at du ikke kan undgå at udvikle dig – både personligt og fysisk.
Her mærker du motivationen stige, når du træner sammen med andre og føler en personlig tilfredsstillelse ved at nå dine mål!

Cykling, løb, styrketræning og friluftsliv

Adventure/Idrætscross er primært et udefag, hvor du stifter bekendtskab med mange forskellige idrætsgrene.

Undervejs kommer du blandt andet til at prøve MTB, Indoor Cycling og kørsel på landevej – du kan leje højskolens MTB og hjelme for et mindre beløb.
Vi styrketræner, løber terrænløb, intervalløb og bruger alternativ løbetræning, dyrker triathlon, crossduathlon, aquathlon m.m. og deltager i adventureløb.

Måske tager vi også et spil ultimate eller løber en tur på rulleskøjter. Ind imellem træner vi sammen med friluftslinjen i orienteringsløb og kanosejlads.

Udover det fysiske fordyber vi os i teori omkring:

  • Disciplinrelateret anatomi, biomekanik og fysiologi
  • Kendskab til pulstræning
  • Målsætning og træningsplanlægning
  • Skadesforebyggelse og -behandling
  • Ernæring for udholdenhedsidræt
  • Planlægning og gennemførelse af arrangementer
  • Kendskab til disciplinernes udstyr
  • Introduktion til brug af pulsur

Velkommen til et vildt race i naturen, hvor du bruger dig selv fuldt ud – og sommetider helt op!